Kære forældre, ansvaret er dit!


Almindelig sundhed i overordnet forstand er ikke noget vi fødes med. Det er dog en god ting at have et fornuftigt forhold til kost og sundhed fra opvæksten af, da dette vil gavne dig resten af dine dage. Det kan som barn være svært at vide, hvornår det er tid til at stoppe med at køre ind i skuffen, når noget smager af mere, og hvordan man bør spise for at holde mig sund og rask. Det er ligesom alt andet, der skal læres  første gang er svært. Du har med din forældrerolle et kæmpe ansvar; ved at kunne give dit barn den bedst mulige start på livet og dermed også at lære barnet at spise med måde. Det er nu nok ikke en overraskelse for nogen, men din start på livet ift. til dette, mener jeg som personlig træner og teamleder for FitforKids i Aalborg, har en kæmpe påvirkning for, hvordan du fremadrettet spiser i de kommende mange år.

 

Hvis vi nu tager tilbage af Memory Lane netop til barndommen, så tror jeg på at mange derude stadig har samme spisevaner som dengang. Enten i form af overspisning fordi maden smager godt og hvem ved om der er mere tilbage hvis jeg vender ryggen til den næste time, spiser med følelserne eller måske var du rent faktisk ret god til at beherske dig.

Det er pludselig gået op for dig at den måde du spiser på den dag i dag, er den samme måde du har spist hele dit liv, da det er en vane du har pådraget dig selv. Dårlige vaner du har tilegnet fra barnsben er i min optik ekstra svære at slippe af med som voksen, hvis du ikke har haft gode rollemodeller hvor såvel din primære opvækst, som sekundære socialisering har fundet sted; altså i skolen, institutionen eller lign. Vi har det med at spise med vores følelser, og hyggelige stunder

er ikke få.

 

 

Erindringer fra det virkelige liv. Mit liv

Min egen opvækst i 90’erne var meget præget af brød til at mætte små sultne maver og ofte morgenmad med mælk på hvor delen af sukkerindhold mere lignede mere fredagsslik end morgenmad. Det var dengang, og meget er heldigvis ændret siden.
Jeg gjorde selv hvad jeg kunne for at slippe afsted med at køre en kage eller to ned i løbet af dagen. Det satte sig jo ikke dengang, men dette ændrede sig også.
Lige ved siden af min folkeskole åbnede en Fakta, og derved blev roulader med hindbær-syltetøj indpakket i plastic let tilgængelig for mig i frikvarterene hver dag. Det var ikke en fristelse der var let at modstå. Jeg spiste nemt en hel kage alene og var jeg hjemme til en legeaftale så var det ikke noget med at fortælle derhjemme, at jeg også havde fået ristede boller med pålægschokolade og kakao, is, kage eller lign. der. Så lidt sødt hjemme også, skader jo ikke. Ikke ligefrem efter ’’bogen’’ hverken dengang eller i det 20. århundrede. Du har et valg kære forælder,

og valget er dit.  


Vi starter nu – ikke først på mandag
Jeg bliver næsten helt blød i benene når jeg ser de engagerede forældre, der bakker deres børn op og deltager til lørdagens FitforKids træning, hvor det netop er hele pointen, at de er deltagende. Ikke kun at være der, men rent faktisk viser at en aktiv livsstil ikke kun er tilegnet dem som børn. Børnene hos FitforKids er typisk tilmeldt holdet, fordi de har svært ved at følge med på niveau med de andre børn i foreningerne og/ eller i skolen, er inaktive i deres fritid eller bare gerne vil give den en ekstra skalle. Børnene er i rampelyset, men hele projektet ses som et 
familieprojekt, som kommer alle til gode. Alle kan være med, så tilmeld jer gerne. Din og dine børns sundere

livsstil du har snakket om så mange gange, starter ikke på mandag, den starter nu. 


Skrevet af: 

Malene Marie.Barthel

Uddannet: DIF træner 2 uddannet indenfor

styrketræning og personlig træner

på Aalborg Sportshøjskole,

butiksassistent

Teamleder for FitforKids Aalborg

Tlf. 28925640

Malene.marie.barthel@sats.com

https://www.instagram.com/malenemarie_ontherun_pt/